Tilbud om hjælp - helt individuelt i forhold til dit/jeres behov

Her følger eksempler på situationer, hvor jeg kan hjælpe


Arkivfoto
Arkivfoto

Til dig: 

**Du er kommet hjem efter en operation og går til genoptræning nogle gange om ugen, hvor du hentes og bringes. Du har både hjemmepleje og hjemmehjælp. Du oplever udfordringer med aftaler om tidspunkter, og bliver lidt stresset over måden det kører på. Du kontakter mig og vi gennemgår situiationen. Jeg laver et forslag til hvad vi kan gøre - og du godkender det. Jeg sørger for kontakten til de forskellige instanser. Der arrangeres et møde, som vi sammen kan deltage i. Jeg sørger for den nødvendige dialog både til mødet og efterfølgende. Jeg holder dig hele tiden opdateret, i det omfang du ønsker det. Når der er opnået enighed om tiltagene, laver jeg et referat som sendes til alle involverede. Formålet er at nå til en brugbar løsning for alle parter - men primært skal det kunne fungere for dig!

**Din mand er dårligt gående, i bor i eget hus og modtager hjemmehjælp. Der kommer mange forskellige, som alle skal vises rundt og ofte skal i selv fortælle, hvad der skal gøres. Det sker din mand falder, og du kan ikke hjælpe ham op. Du oplever udfordringer med det, der ellers skulle være en hjælp i dagligdagen. Du kontakter mig og sammen gennemgår vi situationen. I går ind på mit forslag til en løsning, og jeg tager mig af al administration og dialog med instanserne. I deltager i det omfang i ønsker. Afslutningsvis laves et referat, som sendes til alle involverede - så alle ved, hvad der er aftalt. Formålet er at frigøre jer for det administrative og medvirke til at få det til at fungere for dig og din mand!

Til de pårørende: 

**Du bor i København, og din ældre mor bor i Kolding. Hun er indlagt på sygehuset, og du har besøgt hende så ofte, det har ladet sig gøre. Du har svært ved at deltage i udskrivningen og møder vedr. hjælp og pleje efter hjemkomst. Du kontakter mig, vi gennemgår situationen - som udmunder i at jeg vil støtte din mor, på dine anvisninger. Jeg stiller dine spørgsmål til udskrivningen og sikrer de bliver besvaret. Jeg er hos din mor når hun ankommer til sit hjem, og vi ringer dig op på telefon med video, så du og din mor kan se hinanden. Jeg deltager i mødet med kommunen - og fremfører din mors behov og dine input. Jeg laver referat som sendes til alle involverede - og følger op i henhold til dit ønske. Formålet er at støtte din mor i din ånd - så det skaber værdi for både din mor og dig!


NB: Der tages hensyn til ønsker og krav om dokumentation (Tavshedspligt, fuldmagter o.l.)

KA.for-ældreVærd
 
Stilundvej 17, 6621 Gesten, Danmark
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang